Praktikant: Online markedsføring – SEO, SoMe og content writing

Vil du gerne arbejde med online markedsføring og blive en ørn til at lave godt web content?

Ritzenhofen Web søger en praktikant til content writing og online markedsføring. Vi forestiller os at du er studerende på en længerevarende uddannelse indenfor kommunikation eller markedsføring.

Du skal interessere dig for tekstforfatning, markedsføring og have lyst til at føre dine kreative ideer ud i livet. Arbejdsopgaverne består i at lave godt indhold til vores websites.

Du vil blive en del af en virksomhed i vækst. Vi er et engageret lille team på tre, der alle har forskellig baggrund, men brænder for at lave hjemmesider med godt indhold. Her er der aldrig langt fra tanke til handling!

Hvem er du?

Studerende på en videregående uddannelse indefor kommunikation eller markedsføring
Du skriver godt og elsker at arbejde med sproget
Erfaring med tekstforfatning og wordpress er en fordel, men ikke et krav

Hvad tilbyder vi?

Arbejdsopgaver indenfor content writing og online markedsføring, herunder særligt affiliate markedsføring
At arbejde med Sociale medier
Styrke dine kompetencer indenfor SEO
Mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver alt efter interesser og kompetencer
Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet

Det praktiske

Vi søger en praktikant der kan arbejde 15-37 t/ugen med opstart 1. marts. Vi er dog fleksible i forhold til opstart.

Praktikken er ulønnet. Du skal selv medbringe computer, men vi stiller stor skærm og kontorplads til rådighed. Arbejdsstedet er Borupvang 2B, 2750 Ballerup.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Web Content Manager Maria Nielsen på maria@startpakke.com.

Send os din ansøgning, cv og andre relevante bilag til ansog@ritzenhofen-web.dk senest 16. Februar 2018. Vi forventer at afholde samtaler løbende.